ScanDis A/S, den 6. august 2015
Overvejer du at installere den nye Windows version 10, behøver du ikke at frygte, at du pludselig står uden læse- og skrivestøtte. ViTre er testet med Windows 10. Så har du behov for læse- skrivehjælp på Windows 10, er ViTre den rigtige løsning.
I forbindelse med udgivelsen af Windows 10 har Microsoft frigivet en ny browser kaldet Edge. I denne browser kan du ikke bruge skærmassistancen. Oplæsning af markeret tekst kan benyttes. Har du brug for skærmassistance, kan du benytte Internet Explorer, som stadig følger med i Windows 10. Du finder Internet Explorer i programmenuen under Windows tilbehør.